Skovbrynsturen Træden skov
Mødested: Foran Træden forsamlingshus. Der er p-plads bag forsamlingshuset.
OBS! Denne tur er ikke for skubbede eller trukne køretøjer, da den en del steder er meget bakket, og underlaget er heller ikke jævnt og besæstet på en del af turen.
Turbeskrivelse: Med udgangspkt. v. Træden Forsamlingshus går ruten de første par 100 m ad asfaltvej, for derefter at begive sig ud på mere eller mindre trampede stier og veje i skovbryn og på græsmark i et landskab både med og uden højdekurver de næste ca 3 km. Undervejs vil der være flotte udsigtspunkter til alle verdenshjørner, bl.a. ved Træden kirke, som er en af de højst beliggende kirker i Jylland. Her er et flot kig mod øst hen over Gudenådalen og til Ejer Bavnehøj. Samme tur vil også føre os gennem en flot og nyudsprunget bøgeskov -og er solen fremme, så bliver det ikke meget flottere her i Midt-Østjylland. Den sidste del af turen er på nylagt asfalt gennem landsbyen Træden fra øst mod vest i en rundtur og retur til udgangspunktet ved forsamlingshuset.
Beregn lidt tid til udsigtspauser undervejs.
Værtens information:
- Henning Kjempenes
- 61 11 39 24
- hkjempenes@gmail.com