Morgentur med kaffe, rundstykker og sang, DVL
Mødested: Vejs Ende, Kystvejen 356, 4671 Strøby
Bemærk: Du skal tilmelde dig turen senest et døgn før starttidspunktet. Hvis du er medlem af Dansk Vandrelaug er den gratis, ellers koster det 30 kr.
Vores morgentur begynder på p-pladsen ved Vejs Ende. Vi vandrer langs stranden til et sted, hvor vi spiser morgenmad og synger morgensang til morgensolen. Turen gentages den 11. juli
Du medbringer selv kaffe/the og noget at sidde på, dit gode humør og ikke mindst din smukke sangstemme. Turlederen medbringer morgenmad i form af smurte rundstykker og lidt smørelse til stemmen. Hvis Corona tillader det, får vi udleveret et sanghæfte, så vi kan synge lidt til den opgående morgensol.
Kan du have en guitar eller andet med, som du kan spille på, så giv turlederen et ring forinden turen? Vi går samlet tilbage langs stranden til p-pladsen.
Kom frisk til denne anderledes morgentur. Jeg glæder mig til at se – og ikke mindst høre – jer på denne tur.
Værtens information:
- Allan Christensen
- 29431160