• Dato: 16/10/2021
  • |
  • Kl: 09:45
  • |
  • 8 km

Gåtur fra Vrejlev Kloster

Mødested: P-Pladsen foran Vrejlev Kloster Kirke

TILMELDING er påkrævet, men der kan tilmeldes indtil om morgenen kl. 0800 på dagen.
I teksten herunder finder I de vigtigste praktiske oplysninger. Regler og praktiske oplysninger generelt om mine ture finder I under videoen øverst på “Vandrefuglens Univers” tidslinje.

PRAKTISKE OPLYSNINGER:
Alle er velkommen til at tilmelde sig, dog EGNER mine ture sig IKKE for dårligt gående, rollator, kørestol og barnevogn.
HUNDE er som udgangspunkt ikke tilladt. Der er flere årsager til dette: at vi ofte går steder med kreaturer, at flere deltagere har givet udtryk for, at de føler sig utrygge og er bl.a. bange for at falde over en hundesnor, og at alle er jo heller ikke “hundemennesker”.

TERRÆN: Vi går mest ad stier men også lidt på fortove. Nogle af stierne er smalle, nogle er smattede/mudrede pga. regnen i den sidste tid, og græsset på stierne er som regel vådt, så vandtætte vandresko/støvler er en god idé.

Hvis der ikke er begravelse eller bryllup i Kirken, slutter vi (de der har lyst) af med at smutte indenfor i Vrejlev Kirke og nyder smukke kalkmalerier mm.

KM og VARIGHED: Turen er på ca. 8 km varer ca. 2,5 – 3 timer inkl. pauser.

MØDESTED: Vi mødes på P-Pladsen ved Vrejlev Kirke, der er afgang præcis kl. 0945 eller før, hvis alle tilmeldte er ankommet.

MEDBRING: Madpakke/snack, vand og evt. kaffe/the, siddeunderlag, regntøj og godt humør.
Der vil blive holdt en lille spisepause ca. midtvejs ved en stor flot sø og vi holder vandpauser jævnligt under turen.
(Vi spiser ikke, fordi vi er sultne, men fordi det er hyggeligt).

De bedste vandrehilsner
Birthe

Se Facebook-begivenhed

Værtens information:

  • Birthe Nesgaard Johansen
  • 21 30 64 79
  • b.nesgaardjohansen@has.dk