• Dato: 10/05/2020
  • |
  • Kl: 23:00
  • |
  • km

Flyndersø og Hjelm Hede

Man finder nemt ned til bredden mod øst og kommer ind på en smal og bugtet natursti, der fører igennem et smukt lavt egekrat tæt langs Flyndersø´s bred.

Gå videre nordpå, men drej lidt ind i landet, så du kommer ind over Hjelm Hede. Det er et utrolig smukt område, med hede så langt øjet rækker. Målet er, via velafmærkede stier igennem lyngen, at finde Stovdal.

Efter 3-4 km når man frem og kan kigge ned på et kæmpestort og cirkelrundt dødishul. Får der græsser i bunden ses blot som små prikker i det fjerne. Tag dig tid til en travetur rundt i og omkring dødishullet. Derefter går turen nærmest stik nord og rammer søbredden, med høje skrænter og et fantastisk kig ned sydover Flyndersø. Gå den sidste km. til Flyndersø Mølles Besøgscenter, pluk lidt slåen og nyd det sidste kig på den storslåede natur.

/VoresPuls, DGI

Værtens information:

  • WE WALK